Der var en kort overgang, hvor jeg fik skrevet korte anmeldelser af alt det bras, jeg lader fylde mine øjenhuller — men så snart jeg havde dumpet min backlog på superkultur.dk, gik rutinen i stå.

Er det noget, I kan holde ud at læse her, hvis jeg giver den vane et nyt forsøg, eller skal jeg holde det til Superkultur-sitet?

Okay, jeg kræver ikke megen overtalelse. starter her, med nogle dages efterslæb at indhente.

Efterfølgende trut kommer som "unlisted" for ikke at fylde folks timelines unødigt, men burde dukke op i tråden og kunne findes via hashtagget (når jeg husker at tilføje det).

## The Medium (2021)

Thailands Oscar-kandidat fra sidste år er en relativt sløvt ulmende, men ofte smuk found footage eksorcist-gyser. Den minder om koreanske "The Wailing" i sit emne, men er skarpere skåret — lige indtil den sidste halve time, der desværre snarere er skåret i pap.

6/10★
themoviedb.org/movie/745881

Malignant (2021)

Jeg burde vide bedre end at se James Wan-film, efter hans serie af "Vagttårnet"-adaptations i "The conjuring". Anslaget synes at låne fra "Firestarter" — eller er det "Stranger things"? Så fem minutter i suburbia, før filmen slipper al realisme nødvendig for genren, og kegler ud i stratosfæren.

Annabelle Wallis er bedre i hovedrollen, end den her film fortjener.

2/10★

themoviedb.org/movie/619778

Prospect (2018)

En fin lille low budget science fictionfilm. Dens småskramlede produktions- og kostumedesign er et fint vink om, at vi læner os mod westerngenrens guldgravertapning.

Skuespillet, scenerierne og figurtegningen bærer det største læs her, men får det både til at se både let ud, og engagere til sidste udtoning. Sophie Thatchers samspil med Pedro Pascal er en særligt fin variant af et kendt mønster.

7/10★
themoviedb.org/movie/506072

The Convent (2000)

Filmens anslag er som en hyldest til Tarantino: en teenagepige i skoleuniform, med en smøg i mundvigen, skyder en flok brændende nonner ned med en shotgun, til tonerne af et '60erhit.

Derefter daler formen til Stuart Gordon-niveau, men det skal man ikke kimse ad. Der er konstante påmindelser om, hvorfor frat boys er mere skræmmende end dæmonbesættelse.

Bonuspoint for mest troværdige gengivelse af satanister på film!

6/10★
themoviedb.org/movie/12724

Night Raiders (2021)

Filmen beskriver et segregeret USA, hvor den herskende klasse kontrollerer underklassen med væbnet politi og droner. Den arbejdende befolkning er henvist til et eksistensminimum i slumkvarterer.

Fortalt som her fra et oprindeligt amerikansk perspektiv bliver det klart, at det kolonistiske skolesystem udvisker de Første Nationers kultur og arv som endnu en regulerende magtudøvelse.

Puha. Godt, det bare er science fiction!

7/10★

themoviedb.org/movie/795778-ni

The changeling (1980)

George C Scott bevæger sig gennem store dele af denne film, som om han ikke er sikker på, hvordan han endte her. Ditto, sagde seeren.

Der lægges flere løse tråde ud, end den spinkle spøgelseshistorie behøver, eller forsøger at samle op. Og vupti, pludselig handler den om lokalpolitisk arvefølge. Ikke desto mindre er den værd at se for stemningen, og enkelte, effektive gys.

3/10★
themoviedb.org/movie/13550

Censor (2021)

En psykologisk gyser sat på baggrund af Video Nasty-forskrækkelsen i '80ernes England. Enid arbejder for den britiske filmcensur, men hendes egne fortrængte minder om hendes søsters forsvinden lader sig ikke bare klippe bort.

Under filmens (PT tidstypiske) neonfantasmagori går Censor på knivsæggen mellem at råbe "spejl!" ad Mary Whitehouses skingre kritik af gyserfilm, og at selv kamme over i exploitation.

5/10★
themoviedb.org/movie/663866

The old ways (2020)

Cristinas mexicanske familie beslutter, at hun er besat af en dæmon, og underkaster hende en brujas uddrivelsesregimente. Blandt de virkelige dæmoner, hun har med sig fra USA er hendes svindende heroinstash — og endnu tidligere, hendes mors exorcisme som drev Cristina fra Mexico.

Alt det er kun baggrund for en effektiv og flot gyserfilm, der i en nonchalant trumf smider sin sequel ind i de sidste ti minutter før rulleteksterne.

6/10★
themoviedb.org/movie/752505

De uskyldige (2021)

At børn kan være grusomme er åbenbart blevet så kliché, at temaet kun kan gøres spiseligt med et ordentligt drys superkræfter. Ikke desto mindre er "De uskyldige" så vel- og underspillet, at selv jeg sad igennem de to timers spilletid.

Foromtaler havde sammenlignet den med "Lad den rette komme ind", men i den klasse er filmen ikke helt. Tænk hellere en "Heroes" som møder "Stranger things" — og stopper mens legen er god.

6/10★
themoviedb.org/movie/660942

Body snatchers (1993)

Lad os gøre en ting klar: '90er-aftapningen af Jack Finneys "Invasion of the body snatchers" kan ikke måle sig med '78-versionen — selv om vi får i al fald én pligtskyldig reference.

Jeg kan ikke afgøre, om problemet ligger i manus, skuespil eller klipning, men dialogen strander i akavede pauser, som om figurerne røvkeder sig. Det hjælper i al fald ikke filmen.

Forrest Whittaker gør en god indsats, der varer <fem minutter.

3/10★
themoviedb.org/movie/4722

Dual (2022)

Sarah bliver klonet, og alle foretrækker den nye version. De får et år til at træne til en duel til døden om, hvem der får lov til at leve hendes liv.

Filmen er en knastør komedie om livsvilje, i mangel af -glæde. Den er indspillet i Finland, så man fristes til at sammenligne den med Kaurismäkisk, absurd realisme.

Helt de samme stadier når Dual ikke, men den er endnu et fint eksempel på Karen Gillans skæve valg af roller post-Marvel.

6/10★
themoviedb.org/movie/698128

In the earth (2021)

"In the earth" stiller covid-pandemiens isolation i kontrast til økosystemets nødvendige, filtrede sammenhænge.
Instruktøren Ben Wheatley er faret langt i skoven (og hampen) for at lave et reelt, fantasmagorisk mesterværk.

Filmen spænder ubesværet fra overlevelse i den vilde natur over psykedelisk folk horror til kosmiske åbenbaringer, og alt er blændende smukt filmet.

9/10★
themoviedb.org/movie/748853

Prey (2022)

Der er lave succeskriterier for en Predatorsequel efterhånden, men "Prey" gør både dem og gængse actionfilm-normer til skamme. Ikke mindst fordi den fortæller en historie, der er a) vedrørende og b) sammenhængende.

Der er næsten for meget predator i en film, som også trækker europæernes udnyttelse af den ny verdens ressourcer ind som spejlbillede, men det er en petitesse. For en gangs skyld en actionfilm, jeg ser frem til at gense.

7/10★ themoviedb.org/movie/766507

Moloch (2022)

En forfriskende, hollandsk tolkning af en løs håndfuld gysertroper. Her er både ondskab fra sorten muld, delte familietraumer og dæmonisk motiverede hjemmeinvasioner.

Og det fungerer langt hen ad vejen, bare på den ret genkendeligt nordeuropæiske tone og stemning. Der er et vist snapsekvantum, der placerer filmen geografisk, men den kan sagtens nydes som en solid lille gyser, også i ædru tilstand.

5/10★
themoviedb.org/movie/959558

Kolobos (1999)

Nogle gange er det sundt at se en film som "Kolobos" for at minde sig selv om, at for hver uprøvede instruktør som får en kassesucces med ukendte skuespillere, er der nogle tusinde som denne.

Lige fra intromelodien, der er tyvstjålet fra Daemonia-versionen af "Suspiria", ved man, at det bliver en prøvelse.

"Kolobos" har skam få øjeblikke, hvor man ikke krummer tæerne helt om i hælen. De er bare spredt ud i halvanden times dødvande.

1/10★
themoviedb.org/movie/40129

Nope (2022)

Jordan Peeles tredie film er på mange måder mere ligetil end "Get out" og "Us", som var tydelige metaforer for afroamerikaneres oplevelser.

Under den relativt enklere historie spøger abstrakte begreber som det spektakulære, og blikket i forskellige afskygninger. Det er medieteori à la Debord og Mulvey i egen tolkning, som Peele med vanlig mesterlighed gør til en sommer-blockbuster, vi kan summe over resten af året.

Højst anbefalet.

7.5/10★
themoviedb.org/movie/762504

His house (2020)

Rial og Bol er ankommet til England som asylansøgere, og som sådan underlagt stramme krav om integration og — ikke mindst — at blive i det hus, som hurtigt fyldes med spøgelserne fra deres farefulde flugt fra Sudan.

Huset bliver en trykkoger for deres traumer, skyld og isolation, og som seer er det knugende ubehageligt at følge deres mareridt udspille sig. En vigtig påmindelse om de psykiske omkostninger ved flugt fra krig og nød.

6/10★
themoviedb.org/movie/575774

"Station Eleven, yay or nay?" spurgte min bror den anden dag. Jeg måtte tjekke op på miniserien, og blev overrasket af at showrunneren Patrick Somerville tidligere har været medforfatter på "Leftovers" og "Maniac".

Så selvfølgelig er vi nu nogle afsnit inde i "Station eleven", og jeg er allerede ret hooked på dens stemning og fortællemåde. Den kan minde en del om "Leftovers", men er samtidig helt sin egen.

Der kommer en en af dagene, når vi har set den færdig 🙂

Station eleven (2021-2)
themoviedb.org/tv/90972

I de tyve år efter en pandemi, som udrydder størstedelen af menneskeheden, knytter en tegneserie om astronauter bånd ind og ud mellem de overlevende i Chicagos opland. Yes, really.

"Station eleven" er en mangetrådet historie om krydsende kredsløb, logistik og Shakespeare. Den hylder kultur og sammenhold i en postapokalyptisk verden, hvor det kun er alt for nemt at opgive dem.

En overraskende, relevant og veldrejet TV-serie.

8/10★

På anbefaling af @Ibber har vi foreløbigt set første sæson af "Hap and Leonard", en TV-serie om et par uheldige sydstatsdrog, bygget på en bogserie af Joe R Lansdale.

Hvor hovedpersonerne og deres miljø sætter én tone, kolliderer den hurtigt med udefrakommende elementer. Det er slutfirserne, så ind rider en American Psycho med sin gigantiske fribryderkæreste.

Seriens store force er Michael K Williams, som osse her får materialet til at synge.

S1: 5/10★
themoviedb.org/tv/64835

Follow

Og på anbefaling af @AnnaOutOfSp4ce er vi ved at se "Slow horses", om MI5's skammekrogsafdeling i Slough House.

Det er altid spas at følge de desillusionerede underhunde, og særligt i kontrast til den jetsetprægede fantasi om superspioner, som vi jævnligt skal have proppet i øjenhalsen.

Ikke overraskende står Gary Oldmans bittertsure afdelingschef ud fra flokken, men der er flere fine præstationer blandt "the MI-fucking useless", særligt gør Saskia Reeves meget med små midler.

"Slow horses" endte i sådan cirka så utilfredsstillende en pyrrhussejr som der hele tiden er blevet bygget op (ned?) til.

De onde lo, og de gode tog gummihandskerne på for at rode lidt dybere i skraldebunken, til ekkoet af endnu en sønderlemmende kommentar fra Oldmans Jackson Lamb.

I sidste ende er serien en kynisk skildring af klassemobilitet som gulerod og (oftest) stok, hvor kun accept af ens plads i hakkeordenen gør status quo tålelig.

5/10★
themoviedb.org/tv/95480

For at være helt tydelig, det er kun sidste afsnit i ovenstående, som er negativt ladet. Hele serien er så kulsort, at det kan blive svært at skelne 😄

Min kritik går på, at vi lever i en tid, hvor politiske systemer og hierarkier har spillet fallit (i visse fald bogstaveligt talt), og det sidste vi har brug for er fiktioner, som fortæller os, at vi skal yde over evne for at redde de korrupte strukturer.

Så kan historien være nok så vel fortalt, men det der boomerpis er der ikke tid til. 👎

Korrektion: det allersidste, vi har brug for er fiktioner, som fortæller os at vi skal lade os redde af milliardærmessiaser (Iron man), enestående udvalgte (Matrix) og gudeskikkelser med manifeste skæbner (Thor).

Men den der samfundsbevarende klasseromantik er heller ikke hjælpsom.

I "The Lazarus project" er der en figur, som skal forestille at være dansk. Jeg har irriteret mig over, at han spilles af en svensk-australier — indtil en scene, hvor han står og nynner "Kamelåså... Kamelåså..." for sig selv, og han er nu udnævnt til æresdansker i min bog.

youtube.com/watch?v=wGGX5gmwVb

The Lazarus project (2022—)
themoviedb.org/tv/194567

Det er svært at sammenfatte handlingen i en serie, hvor hvert 45 minutters afsnit raser forbi som en komprimeret Mission Impossible-film — med tidsrejser:

Lazarus-projektet kan nulstille tiden, når verdens ende er nær. Desværre har deres seneste agent ikke dét prioriterede overblik, men redder hellere sin kæreste, som døde efter sidste save point.

Her graves dybt i implikationerne ved tidsrejser, uden nåde eller pause.

6/10★

Tre afsnit inde i "Rings of power" begynder både handling og tempo at tage form. Som vi er blevet vant til med Tolkiens adaptation tager det tid at etablere den omfattende verden, før konflikten/-erne bryder ud.

Denne serie har endda behøvet at både genkalde de episke drag fra Peter Jacksons film, og samtidig pointere forskellene ift deres senere, pseudomytiske periode.

Med den slags opbygning er det faktisk ærgerligt at første sæson kun er otte afsnit lang. Og har kostet en milliard dollars…

Jeg kan simpelthen ikke slippe den prislap. Det er helt vildt, hvor meget regnskov man kunne have bevaret for de penge, eller rent vand til udsatte områder, eller... i stedet for at lave en TV-serie, ingen reelt bad om.

Puh, så gik der to uger uden , og det er ikke fordi vi har sparet tv-aftenerne væk...

The colour of magic (2008)
themoviedb.org/tv/5885

Min familie sad høfligt igennem denne næsten tre timer lange adaptation af Terry Pratchetts Discworld-univers. Desværre er mini-serien kun en tam og pligtskyldig kavalkade af hændelser løftet fra bøgerne.

Den myldrer, men sprudler aldrig af Discworlds sære fauna, som her er forplantet fra næringen af Pratchetts prosa. Hverken Christopher Lee eller Tim Curry redder det her miskmask.

3/10★

Det meste af vores skærmtid er ellers gået med at afrunde et gammelt serie-bingeprojekt. Vi er ligeså stille ved at have set al Star Trek. Den sidste hurdle er en lidt ugleset prequel-serie fra start-nullerne. Syng med mig:

🎶 It's been a long road getting from there to here 🎶

youtube.com/watch?v=55LC7H8aT6

Star Trek: Enterprise er bedre end sit rygte, men jeg er simpelthen nødt til at skippe den introsang hver. eneste. gang.

Så tåkrummende mange klichéer!

Efter fem afsnit føles "The rings of power" stadig som om vi kun er i tilløbet til historien. Den ugelange pause mellem afsnit gør ikke de episke drag nogen tjeneste, særligt ikke efter vi er vænnet til fire timer lange director's cuts fra P Jackson.

Det er helt umuligt at bedømme serien rimeligt uden at se første sæson i et rap. Narrativt er vi trods alt kun omkring slutningen af f eks "Fellowship of the ring", hvor brikkerne er sat i spil og færden kan begynde...

Jeg kan ikke finde en GIF af Durin, som siger til Elrond: "enough with the quail sauce, give me the meat!" men det er ret meget der jeg står med "Rings of power" PT.

Spoilere for "Rings of power" + jeg vil skide på Tolkiens ûmòtïvérëdé àccëntér 

Der er allerede visse plottråde, der føles mere interessante end andre, men på et helt grundlæggende plan er det her Galadriels serie — alle de andre får bare lov til at dele skærm med hende. Morfydd Clark er 😚👌, og producerne ved det.

Markella Kavenagh startede charmerende som proto-hobbitten Nori, men i senere afsnit får hun meget lidt at arbejde med, udover at reagere på Den Fremmede 😕

Spoilere for "Rings of power" + jeg vil skide på Tolkiens ûmòtïvérëdé àccëntér 

Scenerne med Elrond og Durin er interessante, fordi de giver nye indblik i dværgesamfundet på dets højeste — og skildringen af de tos prekære venskab er fin, men åh, så lang i spyttet.

Derimod er de lange, slentrende samtaler gennem elvernes skove én lang jammerdal. Hvorfor skal vi bryde os om et folk, som dybest set ikke bekymrer sig om sin omverden? We get it, you're *special*! 🥱

Spoilere for "Rings of power" + jeg vil skide på Tolkiens ûmòtïvérëdé àccëntér 

Introduktionen af Numénor (Nùmenór? Hold nu kæft Tolkien!) var helt overdådig, men ramlede sammen i gildekævl på gadeplan, og en kalkering af Theoden-plottet fra "The two towers".

Måske er det lige tæt nok på benet, at se en højtudviklet civilisation vade direkte ind i naturkatastrofen, mens borgerne skændes indbyrdes om udefrakommende der truer deres fortræffelighed?

Skyl Numenor ud ASAP, tak.

Spoilere for "Rings of power" + jeg vil skide på Tolkiens ûmòtïvérëdé àccëntér 

Dog, vi får et kig ind i Isildurs liv før han blev den episke helt, hidtil kun kendt for den der ene ting. Nu ved vi, at han også var en vægelsindet dagdriver, og siden blev stalddreng. På et skib.

Jeg kan ikke forestille mig en bedre Middle Earth-ækvivalent til at være assistent for en fisk på cykel. Men hans far tørrer en stolt tåre bort over sønnekes fremskridt. Fucking Numenorer!

Spoilere for "Rings of power" + jeg vil skide på Tolkiens ûmòtïvérëdé àccëntér 

Så sker der mere i (kald dem ikke sydstaterne!) bondelandet-senere-kendt-som-Mordor — alt sammen skidt enten i fortællingen eller på fortælleplanet. Jeg har lynhurtigt mistet interessen for evt romantiske spændinger mellem Arondir og Bronwyn, men det lader hun i og for sig osse til at have.

Mere graverende er den tilbagevendende antydning om, at befolkningen er så godt som dømt til at gentage fortiden.

Spoilere for "Rings of power" + jeg vil skide på Tolkiens ûmòtïvérëdé àccëntér 

Det er et rigtig dårligt valg at skildre sydlændingene som etnisk forfaldne til ONDSKABEN. Uanset hvor man prøver at spejle det hen (Tyskland? Rusland? Balkan? Rwanda? USA?) så viser det et lige så nihilistisk menneskesyn som Saurons.

Der skal mere end et kunstgreb til at vende den portrættering til det positive. Særligt fordi vi ved, Sauron og orkerne har smadret hele området nogle tusinde år senere.

Spoilere for "Rings of power" + jeg vil skide på Tolkiens ûmòtïvérëdé àccëntér 

Hvis jeg har glemt nogen i farten, er det fordi de ikke har efterladt et indtryk. Dog er der de tre sten i skoen, som stadig ikke er helt afklarede, og enten bliver en genuin overraskelse senere fremme i serien, eller bare er præcis hvad vi har gættet allerede.

Det er mysterietrillingerne Halbrand, Adar og Den Fremmede. Min personlige helgardering er at de i virkeligheden er Sauron, alle tre.

Show newer

Spoilere for "Rings of power" + jeg vil skide på Tolkiens ûmòtïvérëdé àccëntér 

, for helvede. Det er lidt akavet at lange ud efter JRRTs blomstrende brug af accenter, når jeg ikke selv kan fuldende et hashtag.

@fanden Jeg har lige læst de første i bogserien. Sært ordrige agentbøger, hvor det dramatiske sker i udkanten af handlingen, og hvor alle personer er derangerede. Den let nedladende og sarkastiske tone virker godt.
@AnnaOutOfSp4ce

@Camlarsch @AnnaOutOfSp4ce Jeg kan se, TV-serien allerede er forlænget frem til en fjerde sæson, men jeg er lidt skeptisk overfor, hvor længe Slough House kan redde dagen, og man som seer fortsat kan se afdelingen som udrangerede deadbeats?

Indtil videre nyder jeg i al fald serien.

@fanden (også selv om måden, de behandler T'Pol på, skriver sig ind i ST's historie med sexisme)

@Jesper_Buhl Hendes og Seven of Nine's kostumer er så pinlige. "Skidt med farve og design, det skal bare være STRAMT!"

@fanden Helt vildt! Jeg elskede, at Seven fik en smule oprejsning i "Picard"!

@Jesper_Buhl Vi er PT kun halvvejs i Enterprise, og jeg synes T'Pol begynder at få lidt mere karakter. Men nøj, hvor de kunne have gjort mere og bedre.

@fanden Ja, der er et kæmpe potentiale i karakteren, og Jolene Blalock spiller hende vidunderligt. Jeg er vild med de små sprækker, hun åbner i sin vulcan-facade. Men ak, forfatterne ville mest bruge hende som pyntegrønt.

@Jesper_Buhl Jep. Jo mere Star Trek jeg ser, jo mere tænker jeg dog at seriens sexisme først og fremmest ligger i den der mandetype som pinedød skal tvinges ind i hver eneste rollebesætning:

James Kirk, William Riker, Tom Paris, Trip Tucker... og så tænkte de sig gudskelov om, da de udviklede Discovery. Det første Starfleet-skib, som ikke styres af en løstgående pik.

Fjern dem fra ligningen, tryllebum: så bliver der automatisk plads til kvinder som andet end sexobjekter.

@Jesper_Buhl Præcis. Punkt et: giv den kvinde en jakke eller noget. Punkt to: lad som om Chakotay ikke skete.

@fanden kostumerne i Picard var virkelig on point, og forholdet mellem Seven og Raffi fik lov at fylde noget.

@Jesper_Buhl Har du set introen med "Archer's theme" lagt ind over?

youtube.com/watch?v=b-oRAcb6Ya

Jeg fik oprigtigt lyst til at redigere den intro ind i samtlige afsnit.

@Jesper_Buhl Yikes, den ændring, de lavede på titelmelodien i sæson tre var jo ingen forbedring! Det gik ligesom fra andenrangs Bon Jovi til Dwight Yoakam.

Sign in to participate in the conversation
Helvede

Velkommen til Helvede, fediversets hotteste instance! Vi praktiserer mørk meme-magi og shitposter langt ind i de dybeste afgrunde. Hatespeech tolereres ikke. #helliswholesome Welcome to Hell, the hottest instance in the fediverse! We practice dark meme-magic and shitpost far into the abyss. Hate speech will not be tolerated. #helliswholesome