Til dimission med den yngste. Nu har jeg ingen børn i grundskolen mere. Nej, jeg føler mig ikke specielt gammel.
Nu er vi hjemme igen. Det var så (sandsynligvis) sidste gang jeg satte mine ben på den skole, hvor både mellemste og yngste har gået de sidste ti år. Det var godt nok alligevel mærkeligt at sige farvel til lærere og de andre forældre.
OM END jeg overordnet er glad for at slippe for en masse tvangsbekendtskaber. Pyh.
Konklusion: man kan ikke bade i den samme flod to gange, men ingen spørger floden, om den opfatter sig selv som den samme flod. Det tror jeg den gør.
@infonauten Det tror jeg også. ‘Nåh alt dét dér vand?! Jamen, det er da mig. Også.’
#duogjegulfred
@Ibber Der er stor visdom i floder, der ikke giver en ræverøv for, om andre opfatter dem som den samme eller ej.
@infonauten Det er bare svømme, men med flyde. Bare flyde.
@infonauten Når tilværelsen som for mig kun bliver bedre op igennem ens tyvere så er det svært at diske op med den der kliche om at det er fryyyyygteligt at blive gammel.
@thriveth Jeg nyder det så meget. Også fordi der er en masse forventninger, der ikke er så opskruede som de var engang. Både ens egne og omverdenen.
@infonauten Samme! Jeg føler mig også ung - sommetider næsten nærmere mine børns alder (21/25) , end mange af mine jævnaldrende, især når det kommer til nysgerrighed og åbenhed og lysten til oplevelser osv. Det er noget sært noget.
@LineLazarus Det er det. Og fedt, synes jeg. Det er ikke særligt mange år siden min gamle mor (nu 90+) sagde noget af det samme til mig, "jeg er stadig mig". Tid er noget mærkeligt noget.
@infonauten jeg er lige startet på skolelivet, med min ældste i førskole, og føler mig slet ikke parat til det. Ville ønske jeg havde din indstilling, er lige blevet 40, og har mild krise over, at være halvvejs i livet.
@Malenehald Hey, jeg siger ikke at der ikke har været kriser undervejs. Du godeste, der har været kriser.
Og altså, jeg er heller ikke klar til at mine unger flytter hjemmefra (!) og skal have deres helt egne liv, og det er ligesom den næste udvikling. Men det bliver også fint.
Og det der med ikke at føle sig specielt gammel? Jeg mener det. Ja, jeg er fyldt 50 og har (stort set) voksne børn, men jeg er ikke fyldt med ÅH JEG ER SÅ GAMMEL. Mere undren over hvor pokker tiden er blevet af. De var jo lige små.
Det er virkeligt en sær følelse, for jeg er jo stadigvæk mig - jo jo, ældre og klogere og dummere på samme tid og med oplevelser og ar, men jeg er stadig mig.