helvede.net is one of the many independent Mastodon servers you can use to participate in the fediverse.
Velkommen til Helvede, fediversets hotteste instance! Vi er en queerfeministisk server, der shitposter i den 9. cirkel. Welcome to Hell, We’re a DK-based queerfeminist server. Read our server rules!

Server stats:

102
active users

Dagens Quiz

En rapport fra Åndernes Rige – eller i hvert fald en “højere læreanstalt” (in hoc casu SDU)

Idag var 1. lektion i (om?) “videnskabsteori”. Og underviseren var noget for sig. Nu ved jeg selvfølgelig ikke om det var et “pædagogisk håndtag”, men i introduktionen til “kurset” – samt spørgsmål til den mere eller mindre ærede forsamling – fremstod han som en besynderlig blanding af nihilist og relativist. Måske blot i provokerende modus, thi elever såvel som studerende skal “forstyrres” – hvilket jeg går helt ind for.

Jeg lærte dog et nyt ord – eller begreb – idet “den ærede forsamling” var lidt af en cocktail academica, nemlig at der er noget der hedder Tysk Negot. Men den må I selv slå op.

Inden for de første fem minutter af intro-oplægget konstaterede Hr. Underviseren, at vi – “den ærede forsamling”: -godt nok er lidt sløve i det, hér til morgen! Men det har jo også lige været ferietid! Og efter at yours unruly lige havde sagt noget om Stephen Jay Goulds “NOMA”, konstaterede han, at jeg havde brugt min taletid. Sådan kan man også gøre det. Demokrati på arbejdspladsen – fandme’ ikke på studiet!

Jeg havde ellers iført mig mine Bertolt Brecht Briller

-både for at se lidt intellektuel og akademisk ud, men så også lidt fordi jeg ellers ikke kan læse hvad fanden der står på de dér power-points (hvilket iøvrigt er underordnet; de bliver alligevel læst op). Men det var altså heller ikke nok. TANSTAAFL –

Hvilket jeg så alt sammen tænkte lidt over, mens jeg kørte hjem i min bil, der insisterer på, at 43 kilometer er lig med 1½ time (“vi vil så gerne ha’ at du bliver lidt længere”)

Nu var det jo “Intro” – så hvem ved? Men hvis jeg skulle lave en quiz med ti spørgsmål, i samme modus som diskursen i dagens undervisning, så ville den se sådan hér ud:

1: Hvem er Billy Rubin?

a) Amerikansk bokser

b) Engelsk diamanttyv

c) Israelsk forfatter

2: Hvem var Tammany Hall?

a) Varieté-danserinde i San Francisco?

b) Annie Halls oldemor?

c) Lord Henry Hall of Dorchesters ægteviede hustru (1867-1902)

3: Hvad er effekten af Angkor Watt?

a) 20?

b) 40?

c) 60?

4: Riemannske kurver er:

a) En oversigt over kvindelige idealmål i historieske kulturer?

b) Regler for vejbaneforløb på tyske autobahn’er?

c) Mål for tektoniske pladers abduktion eller obduktion?

5: Enteleki er:

a) En babylonisk guddom?

b) Et styresystem, der blev udkonkurreret af Windows?

c) De børn som enterne fik med entefruerne, dengang de var sammen?

6: Hvor ligger De Langerhanske Øer?

a) Stillehavet

b) Grønlandshavet

c) Solaris-havet

7: Van Allen-bælter er:

a) Latex-bælter til kvinder, designet af modeskaberen Lex van Allen?

b) De små indhave og bælter imellem de polynesiske øer?

c) Fikseringsbælter på psykiatriske anstalter?

8: Eskatologi er:

a) et udtryk, der benyttes i kartonnageindustrien vedr. pasform?

b) læren om Tage Eskestads forfatterskab?

c) ingeniørmæssigt begreb, der benyttes i opsætning af rulletrapper?

9: Fidibus er:

a) En lille bus, der transporter borgere til nærmeste rutebilsstoppested?

b) Det latinske ord for lille krukke med krydderfedt?

c) En kasus i finsk grammatik?

10: Videnskabsteori er:

a) videnskaben om teorier?

b) skabsteorier om viden?

c) vidensteori om skabe?

Samt, naturligvis, det altid pivotable spørgsmål:

eller

God fornøjelse

#quiz

https://superkultur.dk/2024/02/02/dagens-quiz/

@henning Men kommer vi op i det her? Kommer karakteren på vores permanente optegnelser?

HUSAL⸸ER EGO

@henning (i øvrigt er mit svar på samtlige spørgsmål "ja", for jeg vægter en positiv indstilling højere end paratviden)